Hvordan udarbejder du en risikovurdering for gasser?

Gasflasker bruges ofte i den daglige drift i mange industrier. Håndtering og opbevaring af disse flasker kan virke som en banal opgave, men hvis det sker på en uforsvarlig måde og uden hensyn til sikkerheden, kan gasflasker lække eller eksplodere og forårsage alvorlige materielle skader og/eller personskade.

Der findes en række regler, der gælder for sikker opbevaring og håndtering af trykflasker med gas. Disse omfatter krav til kvaliteten af trykbeholdere til gasflasker og prøvning af dem, regler for risikovurdering og beskyttelsesforanstaltninger for gasser, opbevaring og transport af dem. Her med de tekniske forskrifter for gasser som hovedlovgivningen for de brandbeskyttende regler - med ændringer specificeret i senere bekendtgørelser.

Alle disse bestemmelser danner rammen for sikker håndtering af gasser i det kommercielle miljø.

I vores vejledning besvarer vi nogle af de vigtigste spørgsmål for at sikre et sikkert arbejde med gasflasker og giver tips om bedste praksis til at udføre din risikovurdering og til sikker opbevaring og transport af dine gasflasker.

Det første, du skal gøre, er at identificere de farlige egenskaber for de gasser, som I anvender i din virksomhed, og som er vigtige for risikovurderingen. Derfor bør du først kigge grundigt på sikkerhedsdatabladet - for det er her, at de farlige egenskaber kan ses. Desuden er de enkelte gasflasker siden den 1. juli 2006 blevet mærket med de relevante mærkninger i henhold til DIN EN 1089-3.

Du kan også få yderligere hjælp ved at se på farven på selve gasflaskerne (du kan finde flere oplysninger om mærkning af gasflasker nedenfor). Farvekodningen er dog kun ment som en hjælp og er ikke bindende. Derudover skal der tages hensyn til andre faktorer, da håndteringen af gasser og gasflasker også kan påvirkes af følgende påvirkninger:

• Eksplosionsgrænser (kan forskydes ved øget temperatur/tryk).

• Temperatur (kan føre til trykforøgelse i trykbeholderen)

• Kemiske egenskaber (f.eks. ustabilitet)

• Selvantændelig (øget brand-/eksplosionsfare)

• Korrosion (f.eks. svovldioxid, kan angribe beholdere)

• Giftige gasser (f.eks. klor)

• Fare for kvælning

• Gasser, der er tungere end "luft" (kan samle sig i nærheden af jorden)

• Polymerisation

Det skal bemærkes, at de farer, der er forbundet med håndtering af gasser, er så forskellige, at kun nogle af de påvirkninger, der er forbundet med dem, kan nævnes her. Der skal i hvert enkelt tilfælde foretages en nøjagtig analyse af de mulige farer ud fra den enkelte gas og omstændighederne.

Når faren ved den anvendte gas er blevet analyseret og vurderet, skal håndteringen overvejes. Det omfatter bl.a. intern transport og medarbejdernes behandling/håndtering. Følgende situationer beskriver eksempler på særlige farer:

• Blanding af gasser (f.eks. under svejsearbejde med acetylen/oxygen).

• Ekstern påvirkning af trykbeholderen (f.eks. hvis den vælter)

• Forkert vedligeholdelse (f.eks. defekt trykregulator på armaturet)

• Afvigelse fra det foreskrevne formål

Uanset om det er som grundlag for en risikovurdering eller umiddelbart før brug, er det vigtigt for brugeren at vide, hvad der præcist er i en gasflaske. Den vigtigste informationskilde her er etiketten for farligt gods, der er anbragt på gasflasken. Den indeholder alle de nødvendige oplysninger om stoffets egenskaber for den indeholdte gas, f.eks. stoffets UN-nummer og nøjagtige navn, oplysninger om dets sammensætning, oplysninger om producenten samt fare- og sikkerhedsoplysninger.

Men selve gasflaskens farve giver også de første praj om indholdet - og så kan den allerede genkendes, selv når etiketten for farligt gods endnu ikke kan læses på lang afstand. Mærkning af gasflasker har været reguleret af EN 1089 siden 1997. Denne standard specificerer bl.a. et ensartet farveskema (EN 1089-3), som tjener som yderligere information om egenskaberne af de indeholdte gasser. Vores infografikker giver et overblik (se figur 1 til 4 nedenfor).