FAQ: Risikovurderinger til farlige stoffer og væsker
Håndterer, bruger eller opbevarer du farlige stoffer og væsker? Så kan du ikke undgå risikovurderinger. Det er en central del af et sikkert arbejdsmiljø og essentielt for medarbejdernes sundhed, så i vores FAQ besvarer vi de spørgsmål, som ofte popper op, når emnet ”risikovurdering til farlige stoffer” er på programmet.
Risikovurdering – hvad er det?
Risikovurderingen er det centrale element i virksomheders arbejdssikkerhed og bygger på et systematisk og succesfuldt sikkerhedsmanagement. I virksomheden bliver risikovurderingen brugt til at identificere og vurdere potentielle farer for medarbejderne og til at implementere de rette sikkerhedsforanstaltninger.
Hvorfor skal du udarbejde en risikovurdering?
Hvis risikovurderingen mangler
Risikovurderinger bliver ofte nedprioriteret i virksomheder. For faktisk viser statistikker fra Joint German Occupational Safety and Health Strategy (GDA), at næsten halvdelen af tyske virksomheder ikke udarbejder en risikovurdering. Her er de hyppigste årsager til hvorfor:
Hyppigste årsager til, at virksomheder ikke udarbejder en risikovurdering | Andel i % |
---|---|
Medarbejdere spotter alligevel selv sikkerhedsmanglerne og rapporterer eller eliminerer dem | 83,2% |
Der er ingen betydelige farer | 81,0% |
Fordelene er for små | 40,4% |
Manglende kendskab til lovgivningen | 27,4% |
De lovmæssige krav er utydelige | 14,7% |
Mangel på hjælp | 13,8% |
Men her er 4 væsentlige årsager til at udarbejde en risikovurdering
Er risikovurderingen noget, du kan undvære og stadig have god samvittighed? Svaret er et klart nej. For udover at arbejdsmiljøloven kræver, at arbejdsgivere skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering, så er der også væsentlige grunde, som taler for behovet for risikovurderinger. Vi har samlet fire grunde herunder:
Reducér risiciene med systematiske tests
Vælger du at have en fast tilgang til din risikovurdering, vil det hjælpe dig med at undersøge din virksomheds individuelle processer på en struktureret og præcis måde. Og så kan du nemmere spotte alle uforudsigelige farekilder. Så med en dybdegående risikovurdering kan du sikre, at risikoen er reduceret til absolut minimum.
Få økonomiske fordele
Arbejdsulykker og erhvervssygdomme er benhårde ved økonomien. For baseret på en gennemsnitlig uarbejdsdygtighed på 16,7 dage om året per medarbejder, estimerer Federal Institute for Occupational Safety and Health in Germany, BAuA et økonomisk tab af produktion på samlet 76 millioner euro (eller 136 millioner euro i bruttoværditilvækst). Men det er ikke kun nedetiden, der kan give omkostninger. For oveni kommer alle omkostningerne fra juridiske konflikter, ødelæggelser og bøder. Men med en risikovurdering kan du minimere risikoen for uheld – og beskytte dig mod krav om erstatning.
Gør helbredet og sikkerheden til en topprioritet
Arbejdsgivere er ansvarlig for deres medarbejdere – og har som opgave at sikre arbejdsmiljøet og sikkerheden ifølge loven. For medarbejdere ser uden tvivl sikkerhed som noget positivt og ønskværdigt – men i sidste ende er det ulovligt at give dem ansvaret. Så i stedet kan du leve op virksomhedens ansvar med risikovurderinger.
Skab de bedste forudsætninger for effekt arbejde
Et usikkert arbejdsmiljø kan hurtigt give utrygge og demotiverede medarbejdere. Og mangel på sikkerhed kan også forhindre medarbejdere i at arbejde – og på den måde sænke tempoet på arbejdsprocesserne. Men tager du arbejdssikkerheden seriøst, sender du de rette signaler til dine medarbejdere.
Hvem er ansvarlig for risikovurderingen? Og hvem implementerer den?
Det er altid arbejdsgiveren, der er ansvarlig for risikovurderingen. Og så er det en kompetent person, der skal stå for implementeringen.
Hvordan udarbejder du en risikovurdering?
Når du skal udarbejde en risikovurdering, er der fem trin, som du skal gå igennem:
Indsaml relevante oplysninger
Identificér og vurdér farer
Implementér relevante foranstaltninger
Kontrollér effektiviteten
Indfør foranstaltningerne permanent
Indsaml relevante oplysninger og identificér samt vurdér farerne
Først og fremmest er det vigtigt at få et præcist overblik over, hvilke farlige stoffer der forekommer i hvilke mængder og under hvilke aktiviteter i virksomheden. Udføres der fx aktiviteter med farlige stoffer? Eller kan der dannes eller frigives farlige stoffer under aktiviteterne? I hvilke mængder forekommer de farlige stoffer? Alle disse oplysninger skal registreres i et register (register over farlige stoffer). Derefter undersøges det, hvilke konkrete farer der kan opstå på grund af stoffernes egenskaber. For farlige stoffer skal der især tages hensyn til indånding (inhalation), hudkontakt (hudkontakt), oral indtagelse (indtagelse) og fysisk-kemiske farer (f.eks. brand- og eksplosionsfare). Ud over typen af fare skal der også foretages en tilsvarende risikovurdering. Fareniveauet afhænger f.eks. af omfanget og sandsynligheden for, at en skade indtræffer. Det spiller også en rolle, hvor ofte og hvor længe en aktivitet med farlige stoffer udføres, og hvor længe den varer.
Nyttige informationskilder:
- Stoffernes sikkerhedsdatablade
- Lovbestemmelser og tekniske regler
- Identifikationsetiketten på emballagen
- Brugsanvisninger eller tekniske indlægssedler
- Regler og oplysninger fra ulykkesforsikringsinstitutionerne
- Arbejdsskadeforsikringsselskab
- Inspektion af arbejdspladsen
- Resultater fra arbejdsmedicinsk screening
- Oplysninger fra de ansatte eller samarbejdsudvalget
Sikkerhedsdatablade
Sikkerhedsdatablade er en central kilde til oplysninger til din risikovurdering, når du arbejder med farlige stoffer. Den beskriver både stoffernes eller blandingernes farlige egenskaber, og de foranstaltninger, der kan beskytte mod disse farer. Sikkerhedsdatabladet skal kontrolleres for åbenbart ufuldstændige, modstridende eller ukorrekte oplysninger. Om nødvendigt skal der rekvireres et korrekt sikkerhedsdatablad fra leverandøren. Hvis arbejdsgiveren ikke modtager de nødvendige oplysninger, bør han selv skaffe sig disse oplysninger eller antage, at de farer, for hvilke der ikke foreligger oplysninger, er til stede, og træffe passende foranstaltninger. Alternativt anbefales det, at der kun anvendes stoffer eller blandinger, som leverandøren giver de nødvendige oplysninger om. Selv for stoffer og blandinger, for hvilke der ikke er lovkrav om et sikkerhedsdatablad, er leverandørerne forpligtet til at give kunderne de tilgængelige og relevante oplysninger, der er nødvendige for at identificere og implementere passende foranstaltninger.
Udarbejd og implementér beskyttende foranstaltninger, kontrollér deres effektivitet og indfør dem permanent
Egnede foranstaltninger skal udarbejdes ud fra den viden, der er opnået om farernes art og omfang. Det såkaldte STOP-princip gælder for udvælgelsen af dem:
S Substitution - T Tekniske foranstaltninger - O Organisatoriske foranstaltninger - P Personlige foranstaltninger
Rækkefølgen af foranstaltningerne er bestemmes af prioriteringen af dem. En teknisk løsning, som f.eks. en udsugnings- eller ventilationsløsning, er at foretrække frem for personlige foranstaltninger, som f.eks. brug af personlige værnemidler. Effektiviteten af de gennemførte beskyttelsesforanstaltninger skal regelmæssigt kontrolleres og evalueres. Vigtige resultater i denne henseende kan f.eks. opnås ved hjælp af målinger på arbejdspladsen, oplysninger om det aktuelle tekniske niveau, arbejdsmiljøforanstaltninger eller ("næsten") ulykker og forstyrrelser i driftsprocedurer. Beskyttelsesforanstaltningerne skal håndhæves permanent og konsekvent (gennem driftsinstruktioner, regelmæssig uddannelse, overordnede rollemodelfunktion og passende foranstaltninger i tilfælde af manglende overholdelse af driftsinstruktionerne).
Du finder de relevante produkter hos DENIOS!
Hvor ofte skal du udarbejde en risikovurdering til farlige stoffer?
Arbejdsgiveren må kun tillade, at en aktivitet, der involverer farlige stoffer, påbegyndes, når der er foretaget en risikovurdering, og de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger er blevet truffet. Det betyder, at selv overvejelser om at anvende nye farlige stoffer i virksomheden eller etablere nye aktiviteter skal ledsages af en indledende vurdering. Herefter er risikovurderingen dog på ingen måde afsluttet. Den skal snarere forstås som en kontinuerlig proces, der kræver regelmæssige og begivenhedsrelaterede justeringer.
Risikovurderingen skal opdateres, når ...
- der anskaffes nye farlige stoffer
- aktiviteter, arbejdsprocedurer, arbejdsudstyr, arbejdsmetoder, processer eller beskyttelsesforanstaltninger ændres
- resultaterne fra effektivitetstests kræver yderligere foranstaltninger
- den relevante lovgivning eller de relevante bestemmelser ændres
- der foreligger nye oplysninger om stoffers farlige egenskaber eller om sundhedsforholdsregler på arbejdspladsen
- den nyeste teknologi udvikler sig
- der indføres nye eller ændrede grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering
- arbejdsulykker eller erhvervssygdomme opstår
- der er sket en hændelse eller ulykke
- kritiske situationer bliver anerkendt (f.eks. næsten-ulykker)
- der er ikke foretaget nogen revurdering efter et fast, regelmæssigt tidsinterval (min. hvert 3. år ifl. arbejdsmiljøloven)
Relaterede artikler
Oplysningerne på denne side er blevet udarbejdet omhyggeligt og efter bedste viden og overbevisning. DENIOS ApS kan dog ikke påtage sig nogen form for garanti eller ansvar af nogen art, hverken kontraktmæssigt, erstatningsretligt eller på anden måde, ift. aktualitet, fuldstændighed og korrekthed, hverken over for læseren eller over for tredjemand. Brugen af oplysningerne og indholdet er derfor på eget ansvar. Men under alle omstændigheder skal du overholde den lokale og aktuelle lovgivning.